Førende forsker vil aflive myter om, hvorfor vi får færre børn: Årsagen skal findes et andet sted

Fertilitetsraten rasler ned, og kvinder får langt færre børn i dag end tidligere. Det markante fald skyldes ikke vores usunde livsstil, hormonforstyrrende stoffer eller at kvinder bliver ældre, før de får deres første barn. Den primære årsag skal findes et andet sted. Sådan lyder det fra Stine Gry Kristensen, der er en af dem herhjemme, som ved mest om kvinders fertilitet. Hun er seniorforsker på Rigshospitalet og leder af Rigshospitalets Reproduktionsbiologisk Laboratorium. »Jeg tror kun i mindre grad, at den faldende fertilitetsrate skyldes biologiske årsager,« siger hun. »Livsstil og hormonforstyrrende stoffer har formentlig en lille betydning, men vi er ikke ude i en skala, hvor det kan forklare, hvorfor vores fertilitetsrate falder så markant.« En ny, stor befolkningsprognose viser, at den danske befolkning risikerer at skrumpe hastigt over de næste generationer. Fødselstallet ligger lige nu på 1,5 børn pr. kvinde, men hvis befolkningen skal kunne bevare sin nuværende størrelse, skal tallet op på 2,1. I 1950 fødte kvinder tre børn i gennemsnit. I 2010 fødte de 1,8 børn. Og nu er tallet altså faldet til 1,5 børn i snit, viser tal fra Danmarks Statistik. Prognosen har fået debatten om den faldende fertilitetsrate til at blusse op. Blandt andet har Moderaternes formand, Lars Løkke Rasmussen, foreslået at indføre en behandlingsgaranti, så par og kvinder hurtigere kan komme i fertilitetsbehandling og få hjælp til at blive forældre. Men faldet handler om mere, end blot at flere kvinder har brug for fertilitetsbehandling, lyder det fra Stine Gry Kristensen. Det betyder kvinders høje alder Stine Gry Kristensen siger, at der ingen tvivl er om, at førstegangsfødende kvinders høje alder har en betydning for, hvor mange børn de kan få. Kvinder er i dag i gennemsnit 29,9 år, når de får deres første barn. I de store byer er alderen endnu højere. I København er førstegangsfødende i gennemsnit 31,7 år. »Hvis kvinder fik deres børn tidligere, ville vi se, at fertilitetsraten steg. Lige præcis den del af biologien har en betydning. Kvinder er for gamle, før de får deres første barn, og det betyder, at de ikke når at få særligt mange børn, før de ikke kan få flere,« siger Stine Gry Kristensen. »Men fertilitetsraten er faldet markant de senere år, mens alderen for førstegangsfødende er steget lige så langsomt hen over mange år. Der har ikke været det samme hop, som der har været med fertilitetsraten. Så jeg tror ikke, at det er den primære årsag.« Et studie fra Rigshospitalet fra 2021 har også sat spørgsmålstegn ved betydningen af den stigende alder hos førstegangsfødende kvinder. Studiet viste, at kvinder også i gamle dage var oppe i alderen, før de fik deres første barn, men at de på trods af alderen fik langt flere børn end i dag. I midten af 1800-tallet var førstegangsfødende kvinder i gennemsnit 27,9 år, og kvinderne fik i gennemsnit cirka fire børn. Studiet giver ikke et svar på, hvad årsagen er til, at kvinder dengang fik flere børn, og at det ser anderledes ud i dag. Den primære årsag til, at vi får færre børn Stine Gry Kristensen tror, at årsagen til den faldende fertilitetsrate skal findes i vores relationer og kultur. »Selvom 12 procent af alle børn i Danmark bliver undfanget ved hjælp af fertilitetsbehandling, så er der stadig 88 procent, der bliver lavet hjemme i dobbeltsengen. Så dårligere er vores produktionsevner heller ikke. Vi kan godt lave flere børn, men vi gør det ikke. Jeg tror, at årsagen til den faldende fertilitetsrate skal findes i vores kultur og relationer. Vi er simpelthen ikke klar til at få børn i tide, og det er afgørende for, hvor mange børn vi kan nå at få,« siger hun. Flere kvinder har samtidig svært ved at finde en mand at få børn med, og derfor er de ældre, når de først finder manden – eller vælger at blive solomødre. Det handler også om generationsskifter, hvor de fundamentale behov, livssyn og adfærd i forhold til at stifte familie har ændret sig drastisk i de yngre generationer, mener hun. »Da jeg var ph.d.-studerende for 10-15 år siden, var det helt normalt, at kvinder fik en til to børn under deres ph.d., og vi havde altid en eller to på afdelingen, som var på barsel. Sådan er det ikke mere. Nu er det sjældent, at en af vores ph.d.-studerende er på barsel. Så dette er noget, der har ændret sig enormt hurtigt. Vi hører også om dem, der fravælger børn på grund af klimaet,« siger Stine Gry Kristensen. Professor i antropologi ved Københavns Universitet, Ayo Wahlberg, siger for nylig i Berlingske, at infertilitet langtfra er den mest tungtvejende årsag til, at fødselstallet rasler ned i disse år. Hans tese er, at det blandt andet hænger sammen med, at stadig flere fravælger børn eller får færre børn end tidligere, fordi de ikke har lyst til flere. »Man har lukket øjnene for, at det ikke handler om, at kvinder skal tælle æg i tide. Det er ikke en misforståelse af egen biologi, som vi er vidne til. Selvfølgelig skal vi have god folkeoplysning om vores sundhed og være opmærksomme på biologien, hvis vi vil have børn. Men løsningen på den faldende fertilitet bliver som regel, at der skal mere fertilitetsbehandling til, og det er helt forkert i min optik,« siger han til Berlingske. På trods af at Stine Gry Kristensen bruger hele sit arbejdsliv på at beskæftige sig med emnet, kan hun ikke give et endeligt svar på, hvad den reelle årsag til den faldende fertilitetsrate er. Det kan ingen endnu. »Det er enormt komplekst. Det er vildt, at vi ikke kan være mere skarpe på, hvad der forårsager faldet. Vi er simpelthen på bar bund, så lige nu gætter vi bare,« siger hun. Måske bliver vi inden for nær fremtid klogere. Forskningsprojektet BIOSFER på Aarhus Universitet er i gang med at undersøge, hvordan sociale, biologiske og psykologiske faktorer påvirker fertilitet blandt unge voksne – blandt andet, om danske unge overhovedet vil have børn, og om de kan få det antal, som de ønsker. Projektet er lige nu i gang med at indsamle svar fra unge. https://www.berlingske.dk/samfund/foerende-forsker-vil-aflive-myter-om-hvorfor-vi-faar-faerre-boern-aarsagen